5th International BUILDAIR- Symposium

For femte gang arrangeres symposiumet "Building and Ductwork Air-tightness" i København 21 - 22 Oktober. Denne gang fokuceres der specielt på BlowerDoor metoden.

 

Det netop offentliggjorte program med formular på dansk for tilmelding til det 5. Internationale symposium BUILDAIR (tidligere Europæiske BlowerDoor Symposium) som afholdes på  Danmarks Tekniske Universitet DTU i Lyngby i dagene 21. - 22. oktober 2010. 

Det er første gang symposiet holdes udenfor Tyskland og sidste år var der over 200 deltagere fra alverdens lande bl.a. Tyskland, Frankrig, England, USA, Japan og ikke mindst fra de Skandinaviske lande. Symposiet er et teknisk arrangement for alle med interesse for bygningers lufttæthed, tæthedsmåling, termografi, materialer til tætning, ventilation og skimmelsvamp. 

På symposiet vil der være mulighed for at høre om både seneste videnskabelige og forskningsmæssige resultater, og ikke mindst se og høre om praktiske erfaringer indenfor områderne tætheds- og lækagemåling, termografi, lufttæthed i bygninger, materialer til lufttætning, ventilation og skimmelsvamp. Udover intensiv udveksling af viden og erfaringer vil der være mulighed for at deltage i debat og networking. 

Til symposiet er ligeledes tilknyttet en udstilling, hvor der kan ses målemateriel, tætningsmaterialer, ventilation og afvikles workshops mv. 

Da nogle indlæg afvikles på engelsk og tysk, vil der være simultantolke, der oversætter indlæg og debat i salen til henholdsvis tysk, engelsk og dansk. 

Symposiet arrangeres af tyske Energie und Umweltzentrum am Diester GmbH EUZ i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet DTU, IDA Selskab for bygningsfysik og Foreningen KLIMASKÆRM – Brancheforening for tæthedsundersøgelser og termografi 

Pris for deltagelse fremgår af programmet. 

Bemærk Sidste frist for tilmelding er 14. oktober 2010 – Tilmelding sker ved at udfylde programmets tilmeldingsformular og sende den direkte til Energie- und Umweltzentrum på fax, en scan på mail eller med post – Der er også mulighed for at tilmelde sig via symposiets hjemmeside www.buildair.eu

Download program og innbydelse her

Idium Portalserver 3.0idium webpublisering