I Danmark har man brugt termografi siden starten af halvfjerdserne, men det er især inden for de sidste 10 år at det for alvor har slået sig fast som et vigtig værktøj indenfor bl.a. energioptimering, el-vedligeholdelse, udvikling/fejlfinding i industrien m.m.

I forbindelse med energioptimering i bygninger bruges termografi bl.a. til at detektere kuldebroer, luftlækager og manglende isolering. Oftest anvendes termografi sammen med en Blowerdoor test (tæthedsundersøgelser) for at få den mest optimale analyse af en bygnings tilstand.

Ved brugen af termografi i teknik-/el-installationer forebygger man evt. fejl som er opstået ved f.eks. overbelastninger, løse forbindelser eller komponenter med for høj overfladetemperatur. Disse fejl er den primære årsag til at der opstår brand i el-installationer. Termografi anvendes også som forebyggende vedligeholdelse i mekaniske anlæg, hvor ændringen af temperaturer kan medføre utilsigtede drift stop og kan have både menneskelige og økonomiske konsekvenser.

I industrien anvendes termografi også som fejlfindingsværkstøj i elektronik, komposit materialer som i f.eks. vindmølleindustrien.

Princippet bag termografi er at alle overflader består af molekyler og ved en ændring overfladetemperaturen bevæger molekylerne sig og udsender en elektromagnetisk energi i form af en infrarød stråling. Det er denne infrarøde stråling som kameraet kan opfange og omsætte til en temperatur som vises som et billede i forskellige farver.

Alle objekter/overflader med en temperatur over det absolutte nulpunkt (-273,15°C) afgiver en infrarød stråling.

Selv meget kolde genstande som f.eks. isterninger udsender infrarød stråling. Jo højere temperatur et objekt har, desto mere infrarød stråling udsender det. Takket være IR-teknikken kan vi se det som vores øjne ikke opfatter. Med et termografikamera kan man hurtigt og nemt tage billeder af usynlig infrarød stråling (varme) og måle den nøjagtige temperatur, hvilket gør det et værdifuldt redskab indenfor mange områder.

Til højre: En af succeshistorierne, hvor en husejer troede at en vandskade i loftet stammede fra et nyanlagt flisebadeværelse, mens termografi viste at vandet kom ind via en utæt terrassedør på balkonen.

Termografi indenfor medicin - læs mere